Sverige - mandag den 6. august 2018

Abba Museum

Tilbage

Vi havde oprindeligt valgt et besøg på Abba museet fra, idet vi har set alle billederne, kender alle historierne og musikken, så der var ligesom ikke noget nyt for os. Prisen på 250 kr. pr. person var også en medvirkende årsag til fravalget. Men Jette havde anbefalet os, at besøge museet alligevel, så det kom på ønskelisten igen.

Vækkeuret var sat, så vi kunne komme tidligt op og være ved museet, når det åbnede. I dagens anledning ville vi prøve de offentlige transportmidler af. Der var trods alt omkring 5 km. til museet og vi skulle gerne have lidt energi i fødderne, så vi kunne spadsere rundt i Stockholm efter museumsbesøget.

Vi gik til den nærmeste Tunnelbane station Hornstull, hvor vi uden problemer blev 44 kr. fattigere pr. person. Det er forholdsvis dyrt at bruge det offentlige system i Stockholm, når man køber enkeltbilletter. Vi kunne have valgt en ugebillet for 325 kr. Men vores behov var ikke til en ugebillet.

Vi nåede frem til centrum uden problemer og steg af toget, blot for at konstatere, at vi skulle fortsætte med samme tog et par stationer længere ud til Karlaplan. Herfra spadserede vi mod Djurgården - Stockholms fornøjelsesø. Undervejs til museet, nåede vi også at køre med sporvogn et par stop, så vi blev sat af lige uden for museet.

Her var ingen gæster endnu. Vi nåede vist at blive dagens første gæster, sammen med en ældre dame.

Museet var bestemt et besøg værd. Først så vi en større udstilling med guitarer fra kendte musikere, f.eks. Clapton, B. B. King, Jeff Beck og selvfølgelig Jimi Hendrix.

Selve Abba udstillingen startede med en “remixed” video, der bød os velkommen med højt musik og hurtige klip. Dernæst historien om de 4 medlemmer og deres opvækst. Vi havde tilkøbt en audioguide, så vi undervejs fik lidt ekstra historier, fortalt af Abba medlemmerne selv. Det blev lidt dobbeltkonfekt, for der var masser af lyd undervejs i udstillingen og meget af det, vi hørte i audioguiden, stod også på plancherne eller blev fortalt i videoklip.

Så var der en afdeling med Abba før gennembruddet - og selvfølgelig selve det store internationale gennembrud med Grand Prix sejren i 1974. Dernæst var der lavet kopier af deres arbejdssteder, promotor Stikkan Anderssons kontor i Stockholm, Polarstudiet og det lille sommerhus på Viggsö, hvor Abba drengene fandt inspiration.

Der var også en afdeling omkring deres tøj og et sted, hvor man kunne prøve at synge og danse sammen med bandet. Og en decideret scene, hvor man kunne få lov til at blive et 5. medlem af bandet. Disse aktiviteter havde vi dog ikke lige mod på at forsøge os med. Efterhånden var der dukket en del andre gæster op og der var en del, der forsøgte sig med at synge sammen med bandet. Lød det godt? Næææ.

Så var der en større afdeling om deres forskellige plader og opbruddet, som de alle 4 fortalte åbent om. En kopi af Agnetas hus efter bruddet var det også blevet til, så Bjørn kunne fortælle om, hvordan det var, at se deres datter Linda gå i skole. Bjørn kom også ind på, hvor svært det var at have fokus på børnene, når alt i hans liv drejede sig om Abba.

Til sidst var der en større udstilling om tiden efter Abba. Om Chess, Mamma Mia og de 4 medlemmers gøren og laden i tiden efter.

Og således i godt Abba humør bliver man så lukket ud i en Abba shop, hvor du kan købe alt, hvad hjertet begærer. Jeg manglede ikke lige noget, så jeg gik hurtigt igennem butikken og satte mig udenfor, for at vente på Marie. Vi var kommet fra hinanden undervejs. Efter ca. 20 minutter dukkede hun op. Udenfor var der en lille kø ved indgangen, så vi havde det fint med, at vi var stået tidligt op.

Vi spadserede tilbage mod fastlandet - ja, det er svært at vide, hvornår man går på en ø - og hvornår man er på fastlandet i Stockholm med de mange øer. På Strandbryggan fik vi en kæmpe portion Caesar salat. Jeg kunne ikke engang spise halvdelen. Det var tydeligt, at her kom mange kontorfolk og spiste frokost. De kom i store flokke og var hurtigt væk igen. Men de kunne lige nå at nyde en kop gratis kaffe, som stedet tilbød.

Efter frokosten - og lidt kamp med nærgående hvepse - gik vi en tur langs kajen, drejede op til et eksklusivt marked på Östermalmstorget og jagtede derefter Snusbolaget i Norrlandsgatan. Marie forsvandt ind i en tøjbutik, mens jeg ihærdigt ledte efter Snusbolaget. Det gik op for mig, at der var tale om en internetbutik, så vi kunne ikke handle der. Den lå paradoksalt lige over den forretning, hvor Marie shoppede.

Hvad skal jeg dog med snus? Jo, jeg har fundet ud af, at et firma i Silkeborg producerer den snus, som bliver brugt til brygge en velkendt dansk øl Ruff Snuff. Øllet blev i 2010 forbudt, da det indeholdt snus-tobak (eller smagen derfra). Da man ikke kan købe dansk produceret snus i danmark, måtte jeg have fat i tobakken i Sverige.

Jeg sad på en bænk og regnede mig frem til, at jo længere tid Marie var i butikken, jo mindre var chancen for, at hun kom tomhændet ud igen. Ganske godt gættet :)

Ned af Kungsgatan, hvor vi var ved at falde på halen over de ekstremt høje priser i Haglöfs butik. Vi fandt min alternative Snus pusher, Kungstobak. Her købte vi for hele 28 kr. en dåse snustobak med lakrids.

Vi nærmede os kaffetid og begyndte at sætte kursen tilbage mod camperen. Gennem Kungsholmen, hvor vi gjorde et enkelt stop ved et vandingshul, hvor de lokale også holdt til. Her kunne vi få Paulaner på fad og de havde også en OK double IPA på flaske.

Da vi forlod det lokale ICA supermarked, var der atter trukket mørke skyer op i horisonten, så vi gik målrettet efter Vesterbroen, hvor vi til alt held kunne komme direkte ned på vores ø fra. Det nåede dog ikke at komme til at regne.

På et marked langs Kungsgatan havde vi købt en ordentlig portion kantarelsvampe, som vi spiste på smørstegt franskbrød. Det smagte fint - men mine smagsløg er lidt ødelagt disse dage, så jeg havde ikke fuld glæde af de fine svampe.

Ved 22-tiden tørnede vi ind.